Hvorfor er det vigtigt at lave en foderplan?

For at sikre, at hesten er dækket ind med de nødvendige næringsstoffer som:

ENERGI, PROTEIN, MINERALER, VITAMINER

er det en god ide at lave en foderplan, der opfylder hestens behov for næringsstoffer. Dette sikrer, hesten yder optimalt og forebygger sygdom og skader. Unghesten skal vokse korrekt og avlshoppen skal sikres de rigtige næringsstoffer til at komme i brunst, i fol og nære et foster under drægtigheden.

Alt efter hvilken type hest, der er tale om: heste til avl, konkurrenceridning, hyggeridning, distanceridning eller væddeløb - er det forskellige behov, der skal opfyldes.

Man kan ikke fodre en hest ud fra et stykke papir, man man kan sikre, at den ikke mangler eller har overskud af protein, vitaminer og mineraler. Både mangler og overskud kan skade hesten og bevirke, at den ikke fungerer optimalt, ikke vokser, som den skal eller udvikler sygdomme.

Når man via foderplanen har sikret sig, at det foder, den får, opfylder behovet for næringsstoffer, skal man dagligt vurdere hestens huld og udseende. Ikke to heste skal fodres ens - og behovet for energi kan være meget forskelligt fra hest til hest. Nogle heste er meget nøjsomme og bliver let overvægtige, mens andre heste har et højt stofskifte og kan tåle større mængder foder uden at blive tykke.
Derfor er det vigtigt at sikre, at foderrationen er tilpasset den enkelte hest, hvilket gøres ved at lave en foderplan.



Sådan bestiller du en foderplan

For at udarbejde en foderplan til din hest, er der brug for oplysninger om hesten, dens nuværende fodring samt hvilke ønsker der er til fremtidig fodring - f.eks. specifikke ønsker til brug af bestemte foderprodukter.
Det er vigtigt at oplyse, om der er problemer i forhold til hesten, f.eks. sygdom, adfærdsproblematikker, manglende ædelyst m.m.


Udfyld nedenstående skema udførligt og send det til mig, hvorefter jeg optimerer en foderplan til hesten.
Såfremt der foreligger analyse af grovfoderet bedes denne medsendt.

Du modtager foderplanen med mine kommentarer, og vi kan derefter tale sammen, hvis du ønsker ændringer i sammensætningen.